Mælkens rolle for type 2-diabetes

Type 2-diabetes er et alvorligt og ikke mindst et stigende problem i Danmark. I artiklen kan du bl.a. få svar på hvad type 2-diabetes er, hvordan type 2-diabetes forebygges, og du kan læse om mælkens rolle for type 2-diabetes.

Sundhed
Ernæring
Type 2 diabetes
Sukkersyge
Foto: Rasmus Baaner

Hvad er type 2-diabetes?

Type 2-diabetes er en kronisk sygdom, hvor kroppens evne til at regulere blodsukkeret er nedsat. Type 2-diabetes blev tidligere kaldt ’gammelmands-sukkersyge’, da den primært ramte ældre mennesker. I dag er denne betegnelse misvisende, da sygdommen rammer både unge og ældre og overvægtige og slanke mennesker.

Den mad vi spiser bliver nedbrudt i tarmen, og efterfølgende optaget i blodet. Kulhydrater nedbrydes til mindre dele kaldet ’sukkerstoffer’. Hos raske mennesker vil disse sukkerstoffer blive optaget i vævene og brugt som energi i f.eks. musklerne. Optagelsen i vævene sker ved hjælp af et stof der hedder insulin. Insulin dannes i bugspytkirtlen i forbindelse med at vi spiser eller drikker, og mængden tilpasses den mænge kroppen har brug for. Hos mennesker med type 2-diabetes, produceres der enten for lidt insulin, eller kroppen formår ikke at reagere på det insulin der dannes. Det medfører at sukkerstofferne bliver i blodet, derved får man for højt blodsukker.

Hvad er forskellen på type 1 og type 2-diabetes?

Har man type 1-diabetes skyldes det at, insulin-produktionen ophører fuldstændig, fordi kroppens eget immunforsvar ødelægger de celler i bugspytkirtlen der producerer insulin. Kroppen kan ikke undvære insulin, så patienter med type 1-diabetes har brug for at få tilført insulin flere gange om dagen. Diabetes type 1 rammer oftest børn eller unge, og opstår meget pludseligt. Man ved endnu ikke hvad der udløser sygdommen. Type 1- diabetes kan ikke forebygges.

Har man type 2-diabetes skyldes det at kroppen ikke producerer nok insulin selv, eller at kroppen ikke i tilstrækkelig grad kan optage den producerede insulin. Type 2-diabetes rammer primært voksne, men de senere år er unge mennesker også begyndt at få sygdomme. Type 2-diabetes er til dels arvelig, men skyldes også i høj grad en usund levevis, som fysisk inaktivitet og usunde madvaner. Type 2-diabetes kan derfor til en vis grad forebygges. Arveligheden betyder, at man har ca. 40 % risiko for at få type 2-diabetes, hvis den ene af ens forældre lider af sygdommen, og 80 % risiko hvis begge forældre har den.

Type 1 og type 2-diabetes er de mest kendte former for diabetes, men der findes også andre mindre kendte typer, så som f.eks. Mody. Blandt diabetes-patienter i Danmark, har ca. 10 % type 1, mens ca. 80 % har type 2-diabetes. Her kan du læse mere om de forskellige typer af diabetes

Hvor mange har type 2-diabetes?

Over 320.000 danskere lider af diabetes, mens det skønnes at omkring 60.000 har sygdommen uden at vide det. Samtidig regner man med at omkring 300.000 yderligere har forstadier til diabetes (præ-diabetes). Diabetes, primært type 2-diabetes, er en sygdom i hastig udvikling, og antallet er blevet fordoblet i løbet af de seneste 10 år. Man forventer at sygdommen vil forsætte denne stigningstakt, og at der vil være mindst 430.000 tilfælde i 2030. Der er ca. lige så mange mænd som kvinder der rammes af diabetes. Diabetes koster samfundet omkring 86 mio. kr. om dagen. Her kan du se finde alle tal og fakta om type 2-diabetes.

Desværre er der, udover selve sygdommen, en række helbredsmæssige konsekvenser forbundet med diabetes, heriblandt en øget risiko for hjerte-kar-sygdomme samt organ-specifikke komplikationer i øjne, nyrer og fødder.

Forebyggelse af type 2-diabetes

Der er, som sagt, en vis grad af arvelighed ved type 2-diabetes, men der er mange ting man selv kan gøre for at forebygge sygdommen. Det er specifikt disse parameter der er vigtige at være opmærksomme på, for at undgå eller udskyde type 2-diabetes:

  • Fysisk aktivitet – mindst 30 minutter om dagen.
  • Sund kost – spis en varieret kost (se nedenfor)
  • Undgå overvægt – overvægtige har en øget risiko for at udvikle type 2-diabetes

Op imod 80 % af alle diabetikere er overvægtige, så det er vigtigt at fokusere på at spise sundt og være fysisk aktiv. Når man gerne vil tabe sig, gælder det om at spise mindre, end man forbrænder. Det er dog en god ide stadig at sørge for at blive mæt, ved at vælge madvarer med højt indhold af fibre og protein som mætter godt, og så skære ned på indtaget af madvarer med meget fedt og sukker.

 

Diabetesforeningen anbefaler at man som udgangspunkt slukker tørsten i vand. Hvis man drikker mælk så vælg med højst 0,7 % fedt.
Lisa Heidi Witt, Klinisk diætist, Diabetesforeningen

 

Generelt er det en god ide at følge de ti officielle kostråd, som også gælder, når man har diabetes.

De 10 kostråd

1: Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv.

2: Spis frugt og mange grøntsager - Spis 600 gram om dagen, mindst halvdelen skal være grøntsager. Spis grøntsager til alle dine hovedmåltider og frugt og grøntsager som mellemmåltider. Vælg grove grøntsager som løg, ærter, broccoli, blomkål, rodfrugter og bønner.

3: Spis mere fisk - I alt skal du have 350 g fisk om ugen, heraf 200g fed fisk, som laks, ørred, makrel sild. Spis fisk mindst 2 gange om ugen som hovedret og flere gange om ugen som pålæg.

4: Vælg fuldkorn - Spis mindst 75 g om dagen. Vælg fuldkorn først, gå efter fuldkorsmærket, når du køber ind. Vælg rugbrød eller andet fuldkornsbrød til madpakken og vælg fuldkornsris eller -pasta. 

5: Vælg magert kød og kødpålæg - Vælg kød og kødprodukter med max 10 % fedt og spis højst 500 g tilberedt kød om ugen fra okse, kalv, lam eller svin. Spiser du federe udskæringer, så hæld stegefedtet fra. 

6: Vælg magre mejeriprodukter - 1/4 -1/2 liter mælkeprodukter om dagen. Vælg mælkeprodukter såsom skummet-, mini- eller kærnemælk med maks. 0,7 % fedt per 100 gram. Vælg surmælksprodukter som yoghurt med max. 1,5 g fedt pr 100 gram, og vælg ost med max 17 % fedt (30+) 

7: Spis mindre mættet fedt - Vælg planteolier og flydende eller blød margarine i stedet for smør, smørblandinger og hård margarine. Skrab brødet eller lad vær med at bruge fedtstof og steg maden i olie i stedet for smør og smid fedtstoffet væk. 

8: Spis mad med mindre salt - Køb madvarer med mindre salt, det meste salt får vi fra forarbejdede madvarer som brød, kødprodukter, ost og færdigretter - vælg produkter med nøglehulsmærket. Smag på maden før du salter.

9: Spis mindre sukker - Skær ned på de søde sager og drikke både til hverdag og på fridage.

10: Drik vand - Drik vand i stedet for sodavand og saft. Hvis det ikke er varmt er det som regel nok, at drikke 1 -1,5 liter væske om dagen

   
Ved vægttab kan det for nogen være en fordel at øge mængden af protein lidt i kosten, da protein giver en god mæthed. De officielle kostråd anbefaler, at 10-20 E% af den daglige energi kommer fra protein. Med det sagt er det naturligvis vigtigt at have fokus på det samlede energiindtag, når du ønsker at tabe vægt.
Lisa Heidi Witt, Klinisk diætist, Diabetesforeningen
Mælkens rolle for type 2-diabetes

Fødevarestyrelsens anbefaling om at drikker ¼ - ½ liter mælkeprodukt dagligt gælder børn fra 2 årsalderen og hele livet igennem. Anbefaling skyldes at mælk bidrager med en række vigtige næringsstoffer, bl.a. protein, calcium, vitamin B2 (riboflavin) og vitamin B12, phosphor, kalium og jod.

Nyere forskning viser, at mejeriprodukter kan bidrage til at reducere risikoen for type 2-diabetes. Sammenhængen ses især for de fermenterede mejeriprodukter såsom yoghurt og ost.

Forskere har i to nyere meta-analyser fra Holland og USA kigget på mejeriprodukters betydning for type 2-diabetes (**). Begge disse studier peger på, at der er en gunstig effekt ved indtag af mejeriprodukter, specielt ser de syrnede mælkeprodukter ud til at kunne reducere forekomsten af type 2-diabetes.

Hvad er en metaanalyse?

Meta-analyser er analyser, hvor flere videnskabelige studier sammenholdes og en fælles konklusion drages.

 Flere af mejeriprodukternes komponenter kan potentielt spille en rolle for den reducerede risiko, det er bl.a. komponenter som protein, calcium, magnesium og visse fedtsyrer, men også komponenter relateret til fermenteringen, f.eks. kan peptider vise sig at have betydning. Dette er dog et område hvor der stadig forskes intensivt. Men da antallet af mennesker med type 2-diabetes i Europa er stigende, kan selv en lille beskyttende effekt have stor betydning for folkesundheden.

spørg eksperten

Merete Myrup
Merete  Myrup Christensen
Ernæringschef mælk, Branchesekretariat mejeri
Se profil

Mange vil forske inden for mejeriområdet

Mejeribrugets ForskningsFond har modtaget 28 projektforslag i den årlige ansøgningsrunde. Nu starter den svære udvælgelsesproces.

Læs mere

Ost & ko takker af

Tre års kampagne er nu slut, men indsatsen for dansk ost fortsætter.

Læs mere

Mammen går ind i is-branchen

Mammen Mejerierne A/S har købet halvdelen af Kastberg Is, som i løbet af næste år flytter is-produktionen til Drøsbro Mejeri.

Læs mere