Laktoseintolerance

Laktoseintolerance er en lidelse, der giver symptomer i forbindelse med indtagelse af mælk. Laktoseintolerance skyldes mangel på enzymet laktase der nedbryder mælkesukker (laktose), så det kan optages i tarmen. Læs om symptomerne på laktoseintolerance, få gode råd til behandling samt et overblik over det, du kan spise.

Sundhed
Ernæring
Kulhydrat

Foto: Mia Mortensen

Symptomer på laktoseintolerance

Symptomerne på laktoseintolerance er hovedsageligt mavegener, som f.eks. rumlen i maven. oppustethed, luftafgang og diarre. Symptomerne kan optræde på forskellige tidspunkter efter du har indtaget mælk eller mælkeprodukter. Der kan gå alt fra 15 minutter til 6 timer før symptomerne opstår, hvilket i nogle tilfælde gør det svært at udpege laktoseintolerance som årsag til symptomerne.

Vidste du at...

...der bruges forskellige betegnelser for laktoseintolerance herunder mælkeintolerans, laktasemangel og laktosemalabsorption.

 

Det er desuden forskel fra person til person på hvor meget mælk eller mælkeprodukt du kan indtage før du oplever symptomerne. Som regel tåler man lidt mælk eller mælkeprodukt, men øges indtaget medfører det ubehagelige symptomer. Der er som regel ikke forskel på symptomer for henholdsvis voksne og børn, de typiske tegn er som beskrevet luft i maven, diarre, oppustethed eller lignende mavegener.

Hvad er laktose?

Laktose, også kaldet mælkesukker, er mælkens naturlige kulhydrat. Den komælk, der normalt drikkes i Danmark, består af 90 % vand. Hovedparten af de øvrige bestanddele er makronæringsstoffer (protein, kulhydrat og fedt) og en lang række vitaminer og mineraler, hvoraf de vigtigste er calcium, phosphor, jod, kalium, vitamin B2 (riboflavin) og vitamin B12. Komælk indeholder normalt 0,3-3,5 % fedt (afhængigt af om det drejer sig om skummet-, mini-, let- eller sødmælk), 3,5 % protein og 4,5-5,0 % kulhydrat (laktose).

Laktose er et såkaldt disakkarid. Det betyder, at laktose består af to sukkermolekyler; glukose og galactose. For at mælkesukkeret skal kunne optages i kroppen, skal mælkesukkeret nedbrydes til enkelte sukkermolekyler i tarmen. Denne spaltning sker ved hjælp af enzymet laktase. Enzymet laktase findes normalt i tyndtarmslimhinden. 

Når mælk eller et mælkeprodukt indtages vil kroppen gå i gang med at nedbryde og optage madens næringsstoffer. Selve laktosen nedbrydes normalt i tyndtarmen. Det sker som sagt ved hjælp af enzymet laktase, som spalter laktose til de to enkelte sukkermolekyler galactose og glucose. Dette sker normalt helt af sig selv. Men nogle personer producerer ikke tilstrækkelig lactase, hvorfor denne nedbrydning ikke forekommer og de vil derfor opleve mavegener, som f.eks. rumlen i maven. oppustethed, luftafgang og diarre. Oplever du gentagende gange mavesymptomer i forbindelse med indtag af mælk eller mælkeprodukter, kan det være at du lider af laktoseintolerance.

Hvad er laktoseintolerance?

Personer med laktoseintolerance har en nedsat mængde laktase, eller mangler helt dette enzym i slimhinden i tyndtarmen. Når mælk indtages og finder sin vej ned i tarmen, bliver den derfor ikke nedbrudt, som den skal. Hvis en større mængde laktose på den måde ender i tyktarmen, vil den osmotiske gradient trække vand ud i tarmlumen, hvilket kan medføre diarré. Derudover vil de tilstedeværende tarmbakterier (primært bifidobakterier) begynde at nedbryde laktosen, under dannelse af frie fedtsyrer og en række luftarter: hydrogen, methan og kuldioxid. Disse luftarter kan bevirke en udspilning af tarmen og give anledning til oppustethed, mavesmerter, luftafgang og diarré.[1]

Man skal være opmærksom på at lignende symptomer kan ses ved ubehandlet cøliaki og irritabel tyktarm.

Laktoseintolerance er ikke farligt, men symptomerne kan være meget ubehagelige og hæmmende for dit velvære.

Der skelnes mellem primær laktoseintolerance og sekundær laktoseintolerance

  • Primær laktose intolerance er den mest almindelige form og er en genetisk betinget enzymdefekt, som bevirker en nedsat eller manglende produktion af enzymet laktase. Det betyder at man ikke kan fordøje for store mængder laktose (mælkesukker). Primær laktoseintolerance opstår meget sjældent før 2-3 års alderen og rammer ca. 4-5 % af befolkningen i Norden.
  • Sekundær laktoseintolerance, er en forbigående reduktion af enzymet laktase. Sekundær laktoseintolerance kan opstå i forbindelse med mavetarminfektion, cøliaki (glutenintolerance) eller andre betændelser og sygdomme i tarmen. Ved disse sygdomme kan sekundær laktoseintolerance opstå som et forbigående fænomen, men tilstanden går som regel over i løbet af kort tid (1-2 uger). I forbindelse med kroniske tarmlidelser som eksempelvis ubehandlet cøliaki, får man ofte sekundær laktoseintolerance. Symptomerne hos disse personer aftager, når glutenfri diæt - som er behandlingen ved cøliaki - har været benyttet i nogle måneder.

 

Der er forskel på børn og voksnes evne til at nedbryde laktose. Børn har særdeles god evne til at optage mælkesukker, men i løbet af opvæksten kan denne evne dog nedsættes. Det meste af Nordeuropas og Nordamerikas voksne befolkning har bevaret evnen til at optage mælkesukker.

I Danmark er ca. 4-5 % af befolkningen ramt af laktoseintolerance. Globalt set anslås det, at udbredelsen ligger på ca. 65 %, men dette tal varierer meget fra mellem 4 og 80 %, helt afhængig af hvor i Verden man kigger. Der findes flest laktoseintolerante i Asien og Afrika.

Den lavere udbredelse i Danmark skyldes et genetisk træk, der gør danskerne i stand til effektivt at fordøje det naturlige mælkesukker, laktose, også i voksenalderen. Det genetiske træk, laktosetolerance, er en mutation som skete for ca. 10.000 år siden i befolkninger, der opdrættede malkekvæg. Mutationen spredte sig meget hurtigt, idet evnen til at kunne tåle mælk også i voksenalderen, viste sig at være en udviklingsmæssig fordel; højst sandsynlig fordi mælken kunne give en kontinuert tilførsel af vigtige næringsstoffer.

Diagnosticering og behandling af laktoseintolerance

Laktoseintolerance diagnosticeres hos lægen, som kan benytte flere forskellige metoder.

Metoder til at diagnosticere laktoseintolerance

  • Husmandsmetoden: Denne metode er en ”udelukkelses-test”, hvor man undgår mejeriprodukter et par dage, og efterfølgende drikker 2-3 glas mælk for så at observere eventuelle symptomer. Oplever man mavegener, som f.eks. luft i maven, diarre og oppustethed har man muligvis laktoseintolerance.
  • Laktosebelastning: Forud for denne test skal man have fastet i minimum 8 timer. Derefter måler man blodsukkeret (glukose), hvorefter man drikker en bestemt mængde mælkesukker opløst i væske (typisk 50 g hos voksne). Så måles blodsukkeret med korte mellemrum i de efterfølgende 2 timer. Hvis enzymet (laktase) er til stede, vil blodsukkeret stige markant. Men hvis enzymet mangler, vil blodsukkeret ikke stige i forhold til udgangsværdien, fordi laktosen ikke bliver spaltet.
  • Pustetest: Ved denne test undersøges udåndingsluft efter indtagelse af mælkesukker. I udåndingsluften kan man måle de luftarter der udvikles i tarmen, når de tilstedeværende bifidobakterier nedbryder laktosen.
  • Gentest: En gentest består af en blodprøve, som sendes ind til analyse på et laboratorium. Prøven afdækker udelukkende en arvelig disponering, og den kan dermed udelukke eller bekræfte en arveligt betinget laktasemangel hos voksne.

 

    Får du konstateret laktoseintolerance er der forskellige former for behandling. I de fleste tilfælde er det ikke nødvendigt helt at undgå mælkebaserede fødevarer, dog skal indtaget begrænses, så det passer til din individuelle tolerance. Det anbefales faktisk at indtage lidt laktose for at fremme tolerancen. Afhængigt af niveauet og typen af tolerance kan de fleste indtage en vis mængde laktose, typisk en daglig mængde på 12-15 g.

    Hvad er der laktose i?

    Mælk og mælkeprodukter (yoghurt, skyr, creme fraiche, smør, fløde, ost, mv.) er den primære kilde til laktose. Et glas mælk på 200 ml indeholder ca. 9-10 g laktose, mens yoghurt og ost indeholder betydeligt mindre, nemlig 5 g i 200 ml yoghurt naturel og ca. 0,001 g i en skive (25 g) danboost.

    Hvis du har laktoseintolerance skal du tilmed være opmærksom på at der kan være mange andre fødevarer, der indeholder laktose. Det kan være fødevarer der indeholder mælkepulver fx chokolade samt præfabrikerede fødevarer såsom brød/bagværk, fiskefrikadeller, fiskeboller, pølser, kødpølse, salami eller leverpostej.

    Produkter uden laktose

    Der findes forskellige laktosefrie produkter på markedet, som f.eks. laktosefri mælk, skyr, ost, hytteost, creme fraiche og yoghurt.

    Laktosefri produkter skal markedsføres i overensstemmelse med mærkningsforordningen hvilket vil sige at producenterne kan anvende mærkerne ’laktosefri’ ved fødevarer med maks. 0,01 g laktose per 100 g og "lav laktose" eller "laktosefattig" ved fødevarer med maks. 1 g laktose per 100 g. Er du i tvivl, kan du altid kigge på ingredienslisten.

    Desuden kan man købe lactase-supplementer (det enzym som fordøjer laktose) på apoteker, som kan hjælpe til at fordøje laktose, hvis de indtages på det rette tidspunkt.

    Fødevarer såsom kokosmælk og andre plantebaserede drikke (soya-, havre-, ris-, og mandeldrik) indeholder ikke laktose. Du skal dog være opmærksom på at de plantebaserede drikke ikke kan anvendes som fyldgyldige alternativer til komælk.

    Produkter med lavt laktoseindhold

    En tommelfingerregel er, at de fleste hårde skæreoste stort set er laktosefrie idet de har et meget lavt indhold af laktose. Det skyldes at laktosen bliver nedbrudt af de bakterier der er med til at modne osten. Se en liste over de oste der har et meget lavt indhold af laktose.

    Spørg Eksperterne

    Merete Myrup
    Merete  Myrup Christensen
    Ernæringschef mælk, Branchesekretariat mejeri
    Se profil
    Katrine Langvad
    Katrine  Langvad
    Konsulent, Handel, Marked & Ernæring
    Se profil

    Mange vil forske inden for mejeriområdet

    Mejeribrugets ForskningsFond har modtaget 28 projektforslag i den årlige ansøgningsrunde. Nu starter den svære udvælgelsesproces.

    Læs mere

    Ost & ko takker af

    Tre års kampagne er nu slut, men indsatsen for dansk ost fortsætter.

    Læs mere

    Mammen går ind i is-branchen

    Mammen Mejerierne A/S har købet halvdelen af Kastberg Is, som i løbet af næste år flytter is-produktionen til Drøsbro Mejeri.

    Læs mere