Vegetarkost

Der findes forskellige typer vegetarkost. Vegetarer spiser typisk ikke kød, fjerkræ og fisk, hvorimod veganere fjerner alle animalske produkter også æg og mejeriprodukter. Men er en vegetarkost sund? Læs med her.

Sundhed
Ernæring
Udelukkelsesdiæter

Vegetarisk mad bør, som det gælder en hvilken anden kost, være varieret og uden for meget mættet fedt, salt og sukker. Det er altså ikke altid tilfældet, at vegetarmad er sund. En varieret vegetarkost vil som oftest være næringsrig, men med brug af et ensidigt og begrænset madvalg, kan du risikere at mangle vigtige næringsstoffer. Kød, æg og mejeriprodukter er kilder til vigtige næringsstoffer. Hvis du fjerner disse fødevarer fra kosten eller begrænser indtaget, kan det gå ud over tilførslen af mange vitaminer og mineraler. Du skal blandt andet være opmærksom på om du får nok protein, jern, vitamin B12, calcium og D-vitamin.

Protein

Kød, æg og mejeriprodukter er en god kilde til protein, men da kød udelukkes fra en vegetarkost bliver æg og mejeriprodukter en vigtig kilde til kvalitetsprotein for vegetarer. Mejeriprodukter giver en god variation til den vegetariske kost og bidrager desuden til tilførslen af vigtige næringsstoffer, som f.eks. calcium, riboflavin, vitamin B12, jod, kalium og phosphor.

Er du veganer og spiser kun planteproteiner kan det være en udfordring at få alle de essentielle aminosyrer, som der findes flere af i de animalske fødevarer. Animalske proteiner anses for at være "komplette" proteiner, da de indeholder alle de essentielle aminosyrer, som kroppen har brug for. Som veganer skal du altså være rigtig opmærksom på at spise fra et varieret udbud af kornprodukter, bælgfrugter, nødder og frø.

Jern

Jern findes både i animalske og vegetabilske fødevarer, der er dog forskellige på typen af jern. Animalske fødevarer indeholder hemjern, hvorimod vegetabilske fødevarer indeholder nonhem-jern. Nonhem-jern fra planterne optages ikke ligeså godt i kroppen som hemjern fra animalske produkter. Som både vegetar og veganer skal du derfor være opmærksom på ikke at komme i jernmangel og du bør overveje om du har brug for tilskud af jern.  

Vitamin B12

Vitamin B12 findes normalt kun i fødevarer af animalsk oprindelse, hvilket betyder, at mejeriprodukter og æg er en vigtig kilde for lakto-ovo-vegetarer (en vegetarisk diæt der indeholder mejeriprodukter og æg).

Veganere har ofte brug for et tilskud af vitamin B12.

Calcium

Mælk og mejeriprodukter er gode kilder til calcium, men calcium findes også i grønne grøntsager (broccoli, grønne bønner, grønkål), rugbrød og mandler, dog i væsentlig mindre mængder. Samtidig kan kroppen lettere optage calcium fra mælk og mejeriprodukter sammenlignet med de fleste grøntsager. Det anbefales, at et voksent menneske får 800 mg calcium dagligt. Den officielle anbefaling er ¼ -½ liter mager mælkeprodukt dagligt.

Veganere som hverken drikker eller spiser mejeriprodukter, anbefales at tage et kosttilskud med calcium.

D-vitamin

Fede fisk (f.eks. sild, laks og makrel) er gode kilder til D-vitamin, men du får også lidt fra kød, æg og mejeriprodukter. Derudover er sollys en vigtig kilde til D-vitamin. D-vitamin dannes nemlig i huden, når solens stråler skinner på den. I Danmark er det dog kun i sommerhalvåret, at solen kommer højt nok på himlen til at solens stråler kan danne D-vitamin i huden. I vinterhalvåret er der derfor et øget behov for D-vitamin fra maden eller fra kosttilskud.

Hvis du er vegetar og ikke spiser fisk er mælk og mejeriprodukter de vigtigste kilder til D-vitamin. Som veganer er der dertil meget vigtigt at få sollys samt at tage et tilskud med et D-vitamin tilskud.

"Beslutningen om at fjerne fødevaregrupper fra kosten bør tages i samråd med en ekspert, f.eks. en læge eller en autoriseret diætist"
Merete Myrup, Ernæringschef, Landbrug & Fødevarer

Her kan du læse Fødevarestyrelsens råd til veganere og vegetar.

Vegansk og vegetarisk mad til spædbørn og småbørn

I følge Fødevarestyrelsen kan vegansk mad til spædbørn og småbørn ikke anbefales, idet det kan være meget vanskeligt, at opfylde barnets ernæringsbehov de første leveår.

Læs mere om mad til spædbørn og småbørn her.

Plantebaserede drikke

Alternativer til mejeriprodukter udvindes typisk fra plantebaserede ingredienser, som f.eks. soja, ris, havre mandler eller kokos. De bruges af nogle som erstatning for komælk, men ernæringsmæssigt er de ikke ens. Den største forskel er, at de plantebaserede drikke ofte beriges med calcium og vitamin B12, mens komælk er en naturlig kilde til calcium og rig på andre mikronæringsstoffer fx vitamin B2 (riboflavin), vitamin B12, jod, kalium og phosphor. Sødmælk indeholder normalt flere kalorier og mere fedt end de plantebaserede drikke, mens skummetmælk-, mini- og letmælk indeholder mindre. Komælk har et naturligt højt indhold af protein med ca. 3,5 %, hvorimod de plantebaserede drikke indeholder ca. 0,5 % protein, dog med undtagelse af soja, der indeholder ca. 3 %. Nogle af de plantebaserede drikke er tilsat sukker, mens komælk indeholder laktose, der er mælkens naturlige sukker. Andre forskelle er pris, mængden af ingredienser samt oprindelsesland. De plantebaserede drikke er generelt dyrere og består af en række ingredienser fra forskellige lande.

Læs mere om forskellen på komælk og plantebaserede drikke.

Er du i tvivl om du kan tåle mejeriprodukter?

Alle tilstande, der hindrer indtaget af mejeriprodukter, skal diagnosticeres og kontrolleres af en autoriseret kliniker fx en læge eller en diætist, så det ikke går ud over det ernæringsmæssige indtag. Hvis man ikke kan tåle mejeriprodukter, kan det skyldes allergi over for proteinerne i komælk. Mælkeallergi ses mest hos små børn (med en udbredelse på 2-3 %), men forsvinder normalt, når børnene bliver 3-5 år. Her kan du læse mere om mælkeallergi.

Laktoseintolerance (nedsat evne til at fordøje det naturlige mælkesukker, laktose) kan være en anden årsag til at mejeriprodukter fjernes, fra kosten.  Afhængigt af graden af tolerance kan de fleste dog indtage en vis mængde laktose, typisk en daglig mængde på 12-15 g. Et glas mælk på 200 ml indeholder ca. 9-10 g laktose, mens yoghurt og ost indeholder betydeligt mindre, nemlig 5 g i 200 ml yoghurt naturel og ca. 0,001 g i en skive (25 g) danboost. Her kan du læse mere om laktoseintolerance.

Spørg eksperterne

Merete Myrup
Merete  Myrup Christensen
Ernæringschef mælk, Branchesekretariat mejeri
Se profil
Katrine Langvad
Katrine  Langvad
Konsulent, Handel, Marked & Ernæring
Se profil

Mange vil forske inden for mejeriområdet

Mejeribrugets ForskningsFond har modtaget 28 projektforslag i den årlige ansøgningsrunde. Nu starter den svære udvælgelsesproces.

Læs mere

Ost & ko takker af

Tre års kampagne er nu slut, men indsatsen for dansk ost fortsætter.

Læs mere

Mammen går ind i is-branchen

Mammen Mejerierne A/S har købet halvdelen af Kastberg Is, som i løbet af næste år flytter is-produktionen til Drøsbro Mejeri.

Læs mere