14. december 2017

Tidlig julegave til Vestervangsskolen

Vestervangsskolen i Herning har fået en tidlig julegave i form af løbehjul til hele specialklassen og deres lærere og pædagoger. Gaven kommer fra Mejeriernes Skolemælksordning, som donerer legater til oplevelser eller ting, som gør hverdagen sjovere og bedre for skoleklasser landet over.

Pædagog Betina Thomsen søgte om Skolemælkslegatet i efteråret, men fik i første omgang ikke tildelt noget legat. Det var dog led i en overraskelse, der gik ud på ikke bare at donere penge til klassen, men derimod at give dem løbehjulene i gave.

”Vi vil i klassen rigtig gerne på ture i lokalområdet, og da børnene elsker at løbe på løbehjul, tænkte vi at det var en oplagt måde at gøre det på”, fortæller Betina Thomsen.

”Vi havde ikke selv midler til at finansiere løbehjul, så det var en dejlig overraskelse for både os voksne og børnene. Jeg vil gerne opfordre andre til også at søge om Skolemælkslegatet for at få midler til aktiviteter, skolen ikke ellers har råd til”.

Se video med Betina Thomsen og klassens elever

Skolemælkslegatet kan søges to gange om året. Næste gang er 15. marts 2018.

Læs mere om skolemælks mange andre tilbud til landets skoleklasser på edutainmenthuset.dk

Vil du vide mere?