Bæredygtighed handler om meget andet end klima

Animalsk fødevareproduktion belaster klimaet, men i den tredje verden kan et par husdyr sikre en hel families overlevelse. IDF-konference om bæredygtig kost satte fokus på udfordringerne med at forsyne verdens befolkning med sunde, billige fødevarer – og samtidig bevare miljøet.

Den 1. og 2. februar 2018 afholdt International Dairy Federation (IDF) konferencen ’The role of dairy in sustainable diets’ i den sydspanske by Sevilla. 16 internationale oplægsholdere var indbudt til at belyse emnet bæredygtig kost fra forskellige vinkler.

I 2015 vedtog FN 17 konkrete bæredygtighedsmål, som forpligter medlemslandene til at arbejde for bl.a. at afskaffe sult og fattigdom i verden, sikre bedre sundhed samt bæredygtig vækst. Mange af konferencens oplægsholdere kom omkring disse mål - og hvordan de forskellige led i fødevareproduktionen kan være med til at sikre, at målene bliver nået.

Flere talere fokuserede derudover på selve definitionen af en bæredygtig kost, og tog udgangspunkt i FAO-rapporten fra 2010 ’Sustainable Diets and Biodiversity. Directions and Solutions for Policy, Research and Action’. Her defineres en bæredygtig kost således: ’En bæredygtig kost er en kost med mindst mulig indvirkning på miljøet, som bidrager med fødevarer og næringsstoffer til et sundt liv for både nuværende og kommende generationer. En bæredygtig kost beskytter og respekterer naturens biodiversitet og økosystemer og er samtidig kulturelt acceptabel, tilgængelig, økonomisk fair og overkommelig i pris. Den er også ernæringsmæssig tilstrækkelig, sikker og sund og tilgodeser både naturens og menneskets ressourcer.’

Det handler ikke kun om klima

Der er altså fokus på hele fire forskellige elementer: Klima, kultur, økonomi og sundhed, hvor vi i Europa hovedsageligt fokuserer på den klimamæssige del. Flere af oplægsholderne på konferencen advokerede for, at vi husker alle fire elementer, når vi taler om bæredygtig kost. Det kom bl.a. Torsten Hemme fra IFCN ind på, da han gennemgik bæredygtighedsbegrebet i et globalt perspektiv. Han konkluderede, at for rigtig mange områder i verden betyder de kulturelle og økonomiske aspekter af begrebet bæredygtighed mindst lige så meget som den klimamæssige. I tredjeverdenslande er det at have husdyr en måde at sikre familiens overlevelse på; en måde at få økonomisk og social fremgang på (mad på bordet, børn i skole, m.v.). Desværre er husdyrbrugene i denne del af verden ikke særligt effektive, og op mod 80 pct. af den samlede udledning af drivhusgasser fra malkekøer sker fra køer i disse lande. En vigtig opgave i forhold til at reducere den globale udledningen fra malkekøer handler derfor om at overføre viden, best practise og teknologi til tredjeverdenslande.

Sundhed er også et bæredygtighedsparameter, og et andet gennemgående tema til konferencen var ønsket om en både sund og klimavenlig kost. Det talte bl.a. Nicole Darmon fra INRA i Frankrig om. Hun sammenlignede en kost bestående af fastfood (chicken nuggets og pommes frites) med middelhavs-kosten (mange grøntsager, kød og mejeriprodukter). Middelhavs-kosten er tydeligvis langt den sundeste med mange næringsstoffer, mens fastfood-kosten faktisk har et væsentligt lavere klimaaftryk målt i udledning af drivhusgasser. Dette viser tydeligt, at emnet er mere komplekst end som så, og at bæredygtighedsbegrebet skal defineres tydeligt i en diskussion.

Kan man producere fødevarer uden husdyr?

Det at holde husdyr påvirker klimaet meget, så det er ofte indtaget af de animalske produkter, der nedjusteres, når man forsøger at regne på, hvordan en fremtidig bæredygtig kost kan se ud. Både kød og mejeriprodukter bidrager dog med mange af de næringsstoffer, vi har brug for, så det er ikke helt ukompliceret at erstatte disse med grøntsager, frugt, nødder m.v. En reduktion i drivhusgas-udledningen på 20-40 pct. er mulig ved at skære ned i indtaget af kød, fisk og æg samt øge indtaget af grønsager, frugt, korn, bælgfrugter og stivelsesholdige produkter. Mængden af mejeriprodukter i kosten skal ifølge forskernes beregninger holdes på nuværende niveau, da kosten ellers kommer til at mangle væsentlige næringsstoffer. Mary Beth Hall fra USDA gennemgik i den forbindelse en undersøgelse, som hun har udarbejdet sammen med en kollega. De har regnet på, hvad det vil betyde for klimaet og sundheden i USA, hvis man forestiller sig, at der ingen husdyr er (altså at al produktion af kød og mejeriprodukter bliver fjernet). Undersøgelsen bygger på en del antagelser, men er stadig et relevant input til debatten om bæredygtig kost. At producere mad nok til alle amerikanerne baseret på planter alene er muligt. Men fordi de vegetabilske fødevarer indeholder væsentligt færre næringsstoffer per gram, vil mængden af fødevarer til at brødføde alle blive meget større, så det vil være enormt store mængder af mad, der skal håndteres. Samtidig vil der være mangel på en række vigtige næringsstoffer, som kun findes i begrænsede mængde eller slet ikke i en ren plantebaseret kost. Det drejer sig især om vitamin B12, omega 3 fedtsyrer og calcium. Hvis man fjerner alle husdyr i landbruget, kommer man også til at mangle gødning til planteproduktionen, da husdyrgødning ofte anvendes til at gøde afgrøder. Det vil kræve, at der i stedet fremstilles kunstgødning til planteproduktionen. Forskerne har regnet sig frem til, at man vil kunne reducere udledningen af drivhusgasser fra landbruget med 28 pct. ved at fjerne alle husdyr. Hertil skal man huske, at man ville skulle syntetisere de næringsstoffer, som den rene plantebaserede kost mangler, og der er ikke regnet på, hvad det vil koste. Alt i alt betød regnestykket, at USA’s drivhusgasudledning faldt med 2,6 pct.

To sider af samme sag

Det er altså kort sagt ikke kun én faktor – klima – der skal med i overvejelserne, når vi taler om bæredygtig kost. Kultur, økonomi og sundhed er ikke til at komme udenom. Det anerkendte også Anne Mottet fra FAO i sit oplæg. For selvom hun er kritisk over for de klimaændringer, som husdyr er medvirkende til at skabe, er hun meget opmærksom på, hvordan de selvsamme husdyr er med til at sikre levebrød, stabilitet og overlevelsesevne for rigtigt mange mennesker i verden.