Arkæologiske udgravninger og fund fra stenalderen viser, at de første danskere allerede mere end 4000 år før vores tidsregning begyndte at brænde skoven af for at kunne dyrke jorden og holde husdyr. Det allerførste kvæg har formodentlig været vilde okser, som man indfangede og havde gående i et vænge. Vikingerne holdt køer, og middelalderlige kalkmalerier viser kvinder, der kærner smør. Mejeriprodukter indgik tidligt i bondens afgifter til konge, kirke og herremand. I 1500- og 1600-tallet voksede danskernes kendskab til mejeribrugets teknik og produktion - fx. viser Christian IV’s breve, at man vidste god besked om indretning af mejerier på hoffets gårde.

Det var især på herregårdene, at udviklingen tog fart op gennem 1700-tallet. Her blev produktionen øget for at følge med den stigende efterspørgsel fra købstæderne, hvor både befolkningen og levestandarden voksede hastigt. Efter gennemførelsen af landboreformerne i slutningen af århundredet kunne de almindelige bønder også være med. Det var især smør, man fremstillede til videresalg – og fra midten af 1800-tallet blev en stigende del afsat på de udenlandske markeder.

Det første andelsmejeri
I 1882 bestemte en gruppe bønder i Ølgod sogn ved Varde, at de ville oprette et fællesmejeri på andelsbasis. På den måde kunne de rationalisere mejeridriften og i fællesskab få råd til at købe moderne produktionsudstyr og ansætte fagfolk. Det betød igen, at man kunne levere produkter af en bedre kvalitet og dermed også få højere priser for sine varer.

Bønderne forpligtede sig til at levere hele deres mælkeproduktion til mejeriet og havde derefter krav på at få del i overskuddet i forhold til, hvor meget mælk de hver især havde indvejet. En rig bonde med mange malkekøer fik altså umiddelbart mere ud af det end en bonde med en ganske lille besætning, men på mejeriets generalforsamling stemte man, som man sagde, "ikke efter høveder, men efter hoveder", hvilket kort og godt betød: én mand – én stemme. Andelsbevægelsen var altså demokrati i praksis.

Udbredelsen af andelsmejerierne 1882 til 1890
Andelstanken bredte sig hurtigt over hele landet, og allerede omkring år 1900 var der mere end 1.000 andelsmejerier i Danmark. Uden nogen form for central ledelse eller egentlig styring lykkedes det på få år at omskabe en meget stor del af landbrugets produktion, og her blev mejeridriften stort set lagt i de rammer, der har været gældende siden.

Mejerierne i dag
Der findes stadig private mejerier, men 97% af mælken leveres i dag til andelsmejerierne. De danske køer producerer langt mere mælk, end vi kan forbruge på hjemmemarkedet, så mere end 2/3 af den samlede mælkeproduktion i Danmark anvendes til eksport. Denne andel placerer os blandt de fem største mejerieksportører i verden.