Der findes en række erhvervs- og videregående uddannelser inden for mejerifaget. Disse varetages af forskellige uddannelsesinstitutioner i Danmark. Mejeriforeningen tilbyder desuden en række efteruddannelser og kurser for mælkeproducenter og færdiguddannede i mejeribranchen.
Danish Dairy Training Programme
Et tilbud fra Mejeriforeningen til unge med en afsluttet uddannelse som mejerist, procesteknolog eller mejeriingeniør. Uddannelsen er baseret på et praktikophold på et udenlandsk mejeri, som kan vare mellem 3 og 12 måneder. Læs mere her
Organisationskursus for yngre mælkeproducenter
Dette kursus retter sig mod yngre mælkeproducenter, der gerne vil engagere sig i politisk arbejde i landbrugsorganisationerne. Læs mere her
Mejerist
Uddannelsen som mejerist fungerer som en tre-årig erhvervsuddannelse, der dels består af undervisnings- og øvelsesforløb på Kold college i Odense og dels af praktikperioder på et mejeri.
Læs mere om udannelsen på Kold colleges hjemmeside (åbner ny side)
Mejerioperatør
Denne uddannelse følger samme forløb som uddannelsen som mejerist, men afsluttes efter 1½ år.
Læs mere om udannelsen på Kold colleges hjemmeside (åbner ny side)
Procesteknolog i mejeridrift
Uddannelsen til procesteknolog med speciale i mejeridrift er en 2-årig videregående uddannelse, der foregår på Kold college i Odense. Uddannelsen skal blandt andet skabe specialister i produktudvikling og processtyring på mejerierne.
Læs mere om udannelsen på Kold colleges hjemmeside (åbner ny side)
Professionsbachelor i mejeriteknologi
Denne uddannelse har en varighed på fire år, og udbydes på Kold college i Odense fra september 2009. Professionsbachelorer i mejeriteknologi er målrettet jobs i mejeri- og fødevarebranchen, og giver desuden adgang til mejeriingeniørudannelsen.
Læs mere på Kold colleges hjemmeside (åbner ny side)
Master of Science in Dairy Technology
De studerende på denne to-årige overbygningsuddannelse opnår færdigheder inden for mejeriproduktion, forskning og udvikling, kvalitetskontrol og ledelse. Uddannelsen udbydes som et dansk-svensk samarbejde på Københavns Universitet (KU-LIFE), og optagelse forudsætter en afsluttet bacheloruddannelse inden for fødevareteknologi.
Læs mere på KU Lifes hjemmeside (åbner ny side)
Mejeriingeniør, cand.techn.al
Kandidatuddannelsen som mejeriingeniør tager to år og udbydes på Københavns Universitet (KU-LIFE). Uddannelsen består af forelæsninger, forsøg, praktiske øvelser og eksperimentelt arbejde. Adgangskravene er en gennemført levnedsmiddelbacheloruddannelse og et halvt års mejeripraktik.
Læs mere om mejeriingeniøruddannelsen på KU Lifes hjemmeside (åbner ny side)