Mejeriforeningen er det danske mejeribrugs brancheorganisation. Vi repræsenterer det danske mejeribrug med særlig fokus på vores medlemmer.
Pr. 1. juli 2009 er vi tilsluttet samarbejdet i Landbrug & Fødevarer, som har overtaget opgavevaretagelse og medarbejdere på en række punkter.
Vi er en videnorganisation og faglig ekspertise er vores vigtigste ressource til at skabe udvikling i branchen, rådgive vores medlemmer og opfylde vores mission om at skabe optimale udviklingsmuligheder for mejeribruget i Danmark.
Efter tilslutningen til Landbrug & Fødevarer varetages en lang række opgaver af medarbejdere i Landbrug & Fødevarer. Kernen i Mejeriforeningen er skolemælk, administration af varemærker, fonde og øvrig økonomisk administration.